Corteshus - Bispensgade 3Aalborg

Spændende ejendom velbeliggende i den centrale del af Aalborg midtby (Teaterkvarteret), indenfor middelalderbyens afgrænsning, der er en del af det største handels- og kulturområde i byen der dagligt besøges af mange lokale og turister.

Arkitektur i bygningen afspejler tiden, og forholder sig i skala og proportioner til nabobebyggelserne så der tilsammen opnås en god helhedsvirkning. Bygningens materialevalg består af en kombination af pudsede/malede facader og metal -vinduesudforminger i et klassisk design med høje og slanke elementer.

Corteshus er disponeret med butikserhverv i stueetage, og de øvrige etager er indrettet med boliger og fællesrum samt teknik- og depotrum - der er disponeret 13 boligenheder i varierende størrelser og indrettet som både 2 og 3 værelses lejligheder.

Der er adgang til butikserhverv fra bygningshjørnet ved Cortesgyde samt fra Bispensgade - adgang til boligerne sker via separat indgang i Cortesgyde – der er mulighed for at anvende både trappe- og elevator. Elevatoren er stor i størrelsen så der også kan fragtes cykler.

Udearealerne er sikret ved etablering af store fælles tagterrasser, der er placeret i det indre gårdrum bebeliggende på 2. sal samt endnu en tagterrasse der er beliggende på 3. sal over lave bygning langs Cortesgyde.

Dertil er der etableret ”Zürich-altaner” som en del af de fælles adgangsveje til boligerne på 3. sal.

Der er adgang til terrasser og altaner fra alle lejligheder – flere boliger har også private terrasser.


Se andre projekter

Kontakt os for en uforpligtende snak om dit projekt
- vi er klar til at hjælpe
Kontakt os
9829 4266
ark@arkv.dk

Om os

Hos Arkitekthuset Vodskov skaber vi tidløs arkitektur med fokus på funktion, kvalitet og æstetik. Vi rådgiver og følger dit byggeri fra idé til færdigt projekt.
cross